|
1975 nov.; Diamantbryllup Fhv. savværksarbejder Alfred Nielsen og hustru, fru Sofie Nielsen, EGV-BO, Mørkøv, tidligere Jyderup, kan fredag den 7. november 1975 fejre diamantbryllup. Sofie og Alfred Nielsen, der er henholdsvis 85 og 85 år, har kendt hinanden så at sige fra de kom til verden, idet de er i slægt med hinanden. Sofie er født i Tornved, kom efter konfirmationen i tjeneste på den nærliggende "Konradsgård" hvor hun blev i 8 år, og da var lønnen det sidste år steget til 80 kr. for hele året. Piger på gårde var dengang med i al udendørs arbejde, både i marken og stald, og det blev derfor en lang arbejdsdag. "Men vi havde det godt og blev behandlet pænt" siger fru Nielsen. Alfred Nielsen blev født på gartneriet i Laageled ved Mørkøv. Faderen var tillige handelsmand og børnene måtte ofte tage en hård tørn med arbejdet. Hver anden dag var der skolegang i Frydendal skole. Med lune fortæller Alfred Nielsen om sin første lærerplads i Undløse: I tre år var jeg i slagterlære, men det var ikke meget køb på, for jeg fik ingen løn, kun masser af øretæver!. - De eneste lyspunkter var, nrå han kom med ud til hjemmeslagtninger på gårdene, for der så vankede der gode drikkepenge. Et år drog Alfred til søs, men ville igen have fast grund under fødderne og blev landmand bl.a. fodermester på "Vilhelmsdal" Bjergby. Den "store løn" efter datidens begreber - på Knabstrup Teglværk fik lokket ham til, at skifte dagværk. Ved akkord kunne ugelønnen komme op på 21,50, det almindelige var 18,80 om ugen. Det første hjem fik Sofie og Alfred Nielsen i Knabstrup, hvorfra Alfred også en tid tog til Mørkøv Savværk og arbejdede. For 45 år siden flyttede de til Jyderup, hvor Alfred Nielsen i 22 år var ansat på Jyderup Savværk. Her var han en tid i bestyrelsen for personaleforeningen "Staven", og var desuden i en årrække formand for Socialdemokratisk Forening. En del år boede ægteparret på Aerolitvej i eget hus, derefter på Teglværksvej og de seneste år på Aldersrovej, til de i november flyttede ind på EGV-BO. Sofie og Alfred Nielsen er et par vellidte og respekterede mennesker, glade for livet og for den gode omsorg og de moderne bekvemmeligheder på Centret, hvor de er faldet godt til. Ind i mellem har det kunnet knibe lidt med helbredet, og Sofie har ligget på sygehuset mange gange, men de finder altid frem til, at der alligevel har været mest, at være glad for, og allergladest er de når datteren og svigersønnen, Ruth og Valdemar Kjær i Saltofte, med familie kommer på besøg, og selvfølgelig kommer de også og deltager i 60 år mærkedagen for diamantbrudeparret. De glæder sig selvfølgelig også til festen og er enige om, at det er dejligt de har hinanden - og at næste mål er krondiamant1 |